bag om By Byriel


hvorfor By Byriel


By Byriel startede i marts 2018 med et ønske om at styrke den kulturelle sektor ved at sætte mere fokus på de operationelle processer. Og et ønske om at højne niveauet for eksekveringen af de mange kunstneriske visioner, der er derude.


By Byriel er også yderst relevant for projekter og organisationer uden for kulturbranchen – så længe der er et mål om at stille skarpt på de strategiske rammer, processer og fremdrift.



hvem står bag?


Christine Byriel Wahrén er erfaren konsulent og projektleder med over 10 års erfaring fra kulturbranchen. Christine har produceret nogle af de største udendørs-events i Danmark til dato, der blandt meget andet tæller Åbningsceremonien for Europæisk Kulturhovedstad i Aarhus i 2017 og Rolling Stones-koncerten på Orange Scene på Roskilde Festival 2015. Herudover har hun løst opgaver som programstrategier, konceptudvikling og projektledelse for nogle af de største kulturbrands i Danmark. Endelig har hun arbejdet internationalt i forbindelse med f.eks. South By Southwest (Austin, US), Lovebox Festival (London, UK) og Manchester International Festival (Manchester, UK).   


Hun er kompromisløs, når det gælder publikumsoplevelsen og er trænet i at realisere en kunstnerisk vision – også indenfor et stramt budget. Herudover har Christine også mange års erfaringer med strategisk udvikling og opstart af kulturprojekter. Hun er særligt dygtig, når der skal formuleres visioner, budgetrammer, organisationsdiagrammer og designes driftsprocesser.


Læs mere om Christine Byriel Wahrén her.